Billeder fra kongres

M√łd os p√• Facebook

Webleksikon

Vores politik fra A til √Ö

Links

Her har vi samlet en række relevante links

Udvalg

Oversigt over diverse udvalg

Galleri

Billeder fra forskellige begivenheder samles her

Landspolitik


Her kan du læse regeringens resultater fra 2011 til 2013.

Henvisning: http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.v


Faglærte til fremtiden - en socialdemokratisk hjertesag

Danmark har brug for, at mange flere unge v√¶lger en erhvervsuddannelse p√• et h√łjt fagligt niveau. Derfor har regeringen fremlagt et ambiti√łst udspil til en erhvervsuddannelsesreform.

Fagligheden skal √łges, frafaldet skal mindskes, og s√• skal det g√łres mere attraktivt for de unge at tage en erhvervsuddannelse.
D√©t skal g√łre erhvervsuddannelserne bedre:

‚ÄĘMere overskueligt grundforl√łb. De unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse f√•r et √•rs grundforl√łb og de nuv√¶rende 12 indgange bliver reduceret til 4 overskuelige indgange.

‚ÄĘVi stiller krav til de unge. De unge skal mindst have et 2-tal med sig fra folkeskolens afgangspr√łve i dansk og matematik. Alternativt kan de kvalificere sig via en optagelsespr√łve og en optagelsessamtale.

‚ÄĘDe unge har krav p√• god undervisning. De unge skal v√¶re mere sammen med deres l√¶rer, for det styrker deres l√¶ring. De har krav p√• mindst 25 timers l√¶rerstyret undervisning om ugen, og s√• skal l√¶rerne have efteruddannelse i b√•de det faglige og det p√¶dagogiske.

‚ÄĘBedre mulighed for videre uddannelse. Der bliver √•bnet for, at de dygtigste unge kan tage h√łjniveaufag og EUX p√• mange flere uddannelser fremover. Med en EUX f√•r man b√•de en studentereksamen og et svendebrev i h√•nden, n√•r uddannelsen er gennemf√łrt.

‚ÄĘFra ufagl√¶rt til fagl√¶rt ‚Äď hurtigere. Voksne, der √łnsker at g√• fra ufagl√¶rt til fagl√¶rt kan g√łre det hurtigere og p√• et h√łjt fagligt niveau. De relevante kompetencer, de voksne har med sig fra arbejdsmarkedet, skal kunne give merit

Mere byliv i vores hovedgader

Byliv og hovedgader er i h√łjs√¶det med dette √•rs uddeling af de nu 60 mio. kr. til omr√•defornyelse af nedslidte og socialt udsatte byomr√•der.
Hovedgaderne er under pres i landets mindre byer, hvor tidens tand, nethandel og affolkning har lagt en dæmper på handlen.

Byernes handelsgader tr√¶nger derfor mange steder til et l√łft, hvis de igen skal blive et naturligt centrum for byens liv, og det afspejler ans√łgningerne til √•rets pulje til omr√•defornyelse. √Örets ramme p√• i alt 60 mio. kr. til omr√•defornyelse er uddelt til 20 projekter fordelt over 17 af landets kommuner, og mange √łnsker netop at genskabe livet i hovedgaden.

‚ÄĚDet gl√¶der mig, at vores kommuner s√¶tter fokus p√• byliv med omr√•defornyelsen. Det er helt centralt for f√¶llesskabet i en by, at der er noget at m√łdes om, og her har hovedgaden altid v√¶ret samlingspunkt for alle aldre. Vi kan ikke genskabe fortiden, men med midlerne til omr√•defornyelse giver vi kommunerne mulighed for at skabe fremtiden,‚ÄĚ siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter, der med 22,5 millioner ekstra til de mindre byer har gjort det muligt at im√łdekommer flere ans√łgninger end normalt.

Midlerne skal give et markant fysisk og socialt l√łft til de byomr√•der, der tr√¶nger mest til det. S√¶rligt er de mindre byer st√¶rkt repr√¶senteret med 16 byomr√•der, hvor man k√¶mper mod fraflytning, svindende lokalt erhvervsliv og nedslidte bygninger og byrum. I √•r har mange kommuner sat s√¶rligt fokus p√• at udbygge, forbinde eller modernisere landets hovedgader, torve og pladser p√• nye m√•der.

Et af de byomr√•der, der modtager st√łtte, er Grenaa Midtby i Norddjurs Kommune, hvor erhvervslivet er vigende. Byrummene er blevet triste og uden liv med tomme butikker og nedlagte erhvervsbygninger. Men bymidten er ogs√• en gammel middelalder by med masser af historie og potentiale, og med byliv for √łje vil kommunen skabe en bymidte, der fremst√•r moderne med respekt for kulturarven. B√łvlingbjerg i Lemvig Kommune er pr√¶get af en nedslidt bymidte, hvor detailhandlen er skrumpet, og byrum og boliger er funktionelt og visuelt nedslidte. Der mangler naturlige m√łdesteder i byens rum, og forholdene for de bl√łde trafikanter skal forbedres. Kommunen √łnsker at invitere til nyt liv og aktivitet i bymidten blandt andet gennem at forsk√łnne og forny et centralt placeret torv.



Statsministerens tale ved Folkem√łdet 2013

Bertel Haarder har sammenlignet folkem√łdet med Roskilde-festivalen.

Nu er det nogle år siden, jeg har været på Roskilde. Som jeg husker det, er der stadig et stykke fra Cirkuspladsen til Smatten. Men nu har Roskilde-festivalen jo også mere end 40 år på bagen. Jeg tror, at Bertel har fat i noget. Hvad skal det ikke ende med her i Allinge.

Vejrguderne virker i hvert fald som om, at de vil hjælpe til med rigtig festivalregn.

Tak til Allinge-borgerne for at vise tålmodighed med os gæster. Det får I også brug for fremover.

Tak til de mange bornholmere som har været i gang med dette års arrangement.

Tak til alle dem der er kommet til Bornholm for at deltage i den politiske debat. Og en stor tak til Winni Grosb√łll for at v√¶re v√¶rt for os alle sammen.

Meget er sket i dansk politik det seneste år.

Skattereform. Reform af f√łrtidspension og fleksjob.

Modernisering af forsvaret. Reform af SU. Kontanthjælpsreform, der sikrer, at unge ikke hænger fast i passive ydelser.

Vækstplan DK til 90 milliarder kroner forbedrer vores konkurrenceevne og styrker vores arbejdspladser.

Man fristes til at sige: At hvis du har et problem, så har regeringen en reform.

Vi har handlet. Og den r√łde tr√•d er at g√łre det, som er bedst for Danmark:

Det er bedst for Danmark, n√•r vi har styr p√• vores √łkonomi. Har vi ikke det, kan vi ikke sikre vores velf√¶rd.

Det er bedst for Danmark, når vi skaber og fastholder arbejdspladser i hele landet.

Og sidst men ikke mindst er det bedst for Danmark, når vi holder fast i vores solidariske fællesskab.

Derfor er jeg også så utroligt glad for den aftale om folkeskolen, der blev indgået for en uge siden. Og som fik den endelige forankring i går.

Vi har gennem mange √•r v√¶ret klar over, at alt for mange b√łrn ikke l√¶rte nok i skolen.

Nu g√łr vi omsider noget ved det. Folkeskolen f√•r et l√łft. Eleverne f√•r mere tid med deres l√¶rere. Engelsk fra 1. klasse. Flere timer i dansk og matematik. Et 2. fremmedsprog allerede fra 5. klasse.

Men det skal ikke v√¶re mere af det samme. Vi skal have en ny skole, hvor b√łrnenes dag bliver sjovere. Derfor skal de have motion og bev√¶gelse hver dag. Der skal undervises p√• nye m√•der. S√• alle b√łrn kan blive dygtigere.

Jeg vil gerne takke Venstre og Dansk Folkeparti for at v√¶re med til at tage et ansvar for vores b√łrns skole. Det er √¶rgerligt, at Det Konservative Folkeparti ikke er med. Forskellene virker ikke uoverstigelige. Men desv√¶rre har man vist f√•et den ide, at det er smart at st√• udenfor.

Nu er de konservative jo ikke det eneste borgerlige parti, som har svært ved at vende sig til de nye tider efter valget i 2011.

Det gælder så sandelig også for Venstre.

Jeg kan forst√•, at Venstre finder inspiration i den gamle myte om kong Frode ogs√• kendt som Frode Fredegod. Det synes jeg er et sympatisk og hum√łrfyldt valg.

Det h√łrer jo s√• ogs√• med til historien om kong Frode, at da han d√łde, s√• anede hans gode folk ikke, hvad de skulle stille op med sig selv. Derfor besluttede man at k√łre den stakkels Frode rundt i landet p√• en hestek√¶rre. P√• den m√•de fors√łgte man at bilde befolkningen ind, at Frode fortsat var i live.

Og man kan godt lidt få den samme fornemmelse, når det handler om Venstres politik. Der er ikke så meget liv i det, man rejser rundt med. Og det er ærgerligt.

For jeg fornemmer hos Venstre en snigende erkendelse af, at dansk politik har forandret sig.

Det brede samarbejde er vendt tilbage. Kontraktpolitikkens strambuks og usmidighed passer ikke til en verden i hastig forandring.

Men netop nu hvor Venstre ikke l√¶ngere skal sp√łrge Dansk Folkeparti om lov til alt, skulle man tro, vi kunne f√• at vide, hvad man egentlig vil med Danmark.

Desv√¶rre. Forventningens gl√¶de er som sagt den st√łrste.

Siden valget har det v√¶ret umuligt at f√• at vide, hvad Lars L√łkke og Venstre vil.

Man har f√łrst og fremmest brugt tiden p√• at kritisere.

Der er s√¶rligt et tema, som har skabt ophidselse hos Venstre, og det er at ingen partier efter valget har f√•et den politik de gik til valg p√• gennemf√łrt en til en. Og det er jo rigtigt.

Det g√¶lder for SF, for De Radikale og for Socialdemokraterne. Fik vi en krone for hver gang Venstres politiske ordf√łrer har sagt l√łftebrud ville meget v√¶re bedre i de offentlige finanser.

Men er tiden ikke kommet til, at Venstre tr√¶kker vejret dybt og bare siger det som det er: Der er ingen partier i Folketinget, som f√•r deres politik gennemf√łrt til punkt og prikke.

Det er ingen hemmelighed. Og det er heller ikke en sensation. Sådan har det altid været. Sådan er vilkårene i vores demokrati, hvor ingen partier endnu har fået 90 mandater. Og hvor verden ændrer sig.

Nye problemer dukker op. Nye l√łsninger giver nye muligheder.

Vi m√• som politiske ledere tage bestik af det √¶ndrede landskab og navigere herefter. Der g√¶lder de samme politiske regler for mig som for Lars L√łkke Rasmussen. Forskellen er vores v√¶rdier.

Vi har hver vores ambition for Danmark.

Og det ville klæde Venstre at fortælle danskerne bare en smule mere om, hvad man vil.

Skal vi nu til at have brugerbetaling p√• vores uddannelser, som Venstres ordf√łrer i et ubevogtet √łjeblik afsl√łrede i denne uge?

Hvor vil man skære i den offentlige sektor? Vi ved jo fra dengang Venstre havde en plan, at nulvækst betyder, at der skal skæres i kernevelfærden?

Hvis vi er heldige f√•r vi m√•ske ligefrem nogle svar i l√łbet af folkem√łdet.

For naturligvis har Venstre en drejebog, en spinmanual, og mindst en fin stor plan liggende i skuffen. De har bare ikke lyst til at fortælle om den. Jeg forstår dem godt.

Jeg tvivler på, at danskerne vil have et Danmark, hvor markedskræfterne skal fylde mere end fællesskabet.

Jeg tvivler på, at danskerne vil have et Danmark, hvor man i sin jagt på succes glemmer dem, som ikke går snorlige gennem tilværelsen.

Og jeg tvivler oprigtigt p√•, at man vil pr√łve endnu et √łkonomisk eksperiment, som d√©t vi oplevede i nullerne.

For det er jo den vej, som Venstre √łnsker. Det er den vej, som de altid har √łnsket for Danmark.

Mere du er din egen lykkes smed. Mindre sammenhold. Mere Joachim B. Olsen. Mindre f√¶llesskab. Mere casino-√łkonomi. Mindre tryghed.

Men ved I hvad: Det er en dårlig vej for Danmark.

Overfor Venstre står Socialdemokraterne.

Vores værdier er, som de altid har været.

Vi st√•r for et Danmark, hvor vi √łnsker lige muligheder for alle. Og derfor har vi aldrig brugt s√• mange penge p√• uddannelse, som vi g√łr i dag.

Vi står for et Danmark, hvor der er plads til alle og brug for alle. Hvor pligter og rettigheder går hånd i hånd.

Vi står for et Danmark, hvor der er tryghed, selvom verden forandrer sig.

Derfor har vi fundet en l√łsning p√•, at op mod 20.000 mennesker var ved at st√• uden fors√łrgelse, fordi VKO‚Äôs dagpengereform blev indfaset for brutalt.

Uden os var det aldrig sket. Vi g√łr en forskel.

Venstre siger, at det skaber maksimal usikkerhed, når vi rækker en hånd til mennesker i klemme. Det taler for sig selv.

Vi st√•r for politisk lederskab. N√•r vi har f√•et en opgave, s√• l√łser vi den. Ogs√• selvom det undervejs giver knubs. Man kan sige meget om mig og min regering, men vi er endnu ikke blevet beskyldt for at lefle for v√¶lgerne.

Nogle siger vi bare skal bruge flere penge. Andre siger vi skal spare. Nogle siger vi skal sænke skatterne. Andre siger at vi skal hæve dem.

Der er i sandhed mange, der er vise, n√•r det handler om dansk √łkonomi.

Bundlinjen er f√łlgende: Da regeringen overtog ansvaret i 2011 overtog vi et Danmark i √łkonomisk ubalance. Underskuddet voksede og voksede. Budgetterne skred og skred. Konkurrenceevnen blev forringet med knap 20 procent p√• 10 √•r.

Der var kort sagt utryghed i dansk √łkonomi. Der var ikke styr p√• det.

Det har vi gjort en ende p√•. Men vi siger ogs√• r√•t for us√łdet, at vi lever i en ny virkelighed, som kr√¶ver noget af os alle sammen. Vi er n√łdt til at sm√łge √¶rmerne op som nation. For sker det ikke krakelerer vores solidariske velf√¶rd.

Vi ‚Äď Socialdemokrater ‚Äď st√•r for et Danmark med en social, b√¶redygtig, dynamisk og robust √łkonomi.

Social fordi markedet altid skal reguleres til det f√¶lles bedste. Fordi vi skal sikre en retf√¶rdig fordeling. Derfor er der ogs√• en kvart million pensionister, som har f√•et en m√¶rkbar forh√łjelse af deres √¶ldrecheck i √•r. Derfor har vi afskaffet fattigdomsydelserne.

B√¶redygtig fordi vi har et ansvar overfor de kommende generationer. Derfor skal de f√¶lles ressourcer komme f√¶llesskabet til gode. Vi vil investere 27 milliarder kroner i at binde Danmark sammen med nye og elektrificerede jernbaner. Penge der kommer fra Nords√łen.

Derfor har vi gjort mere for at beskytte vores natur og vores grundvand.

Dynamisk fordi vi skal skabe de bedste betingelser for at nye arbejdspladser opstår. Derfor har vi givet skattelettelser og afgiftslettelser for virksomhederne. Flere af VKO’s afgifter er rullet tilbage.

Og robust fordi sunde offentlige finanser er selve forudsætningen for vores fri og lige adgang til sundhed. Vores folkeskole og omsorgen for vores ældre. Derfor vogter vi nidkært over de offentlige budgetter.

Social. B√¶redygtig. Dynamisk. Og robust. Det er d√©t, som skal til for at f√łre en ansvarlig √łkonomisk politik.

Og det g√łr regeringen.

For Socialdemokraterne er en st√¶rk √łkonomi et middel. Det er ikke et m√•l.

Derfor skal vi også glæde os over vores resultater.

To bundsolide finanslove skaber stabilitet.

Og med Vækstplan DK sætter vi en kurs, hvor der igen bliver skabt arbejdspladser. Hvor budgetterne holder, og hvor virksomhederne får bedre vilkår.

De seneste uger har der v√¶ret en debat om, hvorvidt vi skal f√łre en mere lempelig finanspolitik. Jeg forst√•r godt debatten.

For selvom ledigheden i Danmark ikke er h√łj sammenlignet med andre lande i Europa, s√• kribler det jo i os alle sammen for at f√• brudt arbejdsl√łshedskurven. Ikke mindst for de unge.

Vi √łnsker alle sammen mere v√¶kst i Danmark.

Og med en socialdemokratisk ledet regering er vi gået lige til grænsen i forhold til at bruge finanspolitikken til at holde hånden under beskæftigelsen.

Som noget af det f√łrste fremrykkede vi offentlige investeringer. Vi renoverer vores almene boliger. Med energireformen er der sat skub i investeringer for over 100 milliarder kroner for de kommende √•r.

Skattereformen har gjort det mere attraktivt at investere i nye maskiner.

Regionerne bygger som aldrig f√łr. For en uge siden fik de mulighed for at bygge for yderligere to milliarder kroner. Og med kommuneaftalen i g√•r bliver der investeret massivt i skolerne. Aftalen l√łfter anl√¶gsloftet med to milliarder kroner, og vi har f√•et h√•ndslag p√•, at kommunerne vil bruge de muligheder de har.

Der bliver kort sagt investeret i hele landet ‚Äď eksempelvis er der sat 60 millioner kroner af til at udbrede bredb√•nd her p√• Bornholm.

Sidste √•r havde vi det h√łjeste investeringsniveau i 30 √•r. Og i √•r og n√¶ste √•r vil investeringerne ogs√• v√¶re omfattende. Det sker samtidigt med, at vi er i gang med at modernisere vores √łkonomi. Med reformer, som sikrer, at der er nok arbejdskraft.

Med investeringer i mennesker. Vi har sat en milliard kroner af til voksenefteruddannelse. For de penge kan man eksempelvis l√łfte n√¶sten 20.000 ufagl√¶rte til fagl√¶rt niveau.

Vi slås for hvert eneste job.

Men selvf√łlgelig er der ut√•lmodighed. Selvf√łlgelig er der et √łnske om at g√łre mere. Nu og her. Men det hurtige er ikke altid det bedste for Danmark.

For vi skal ogs√• v√¶rne om trov√¶rdigheden i vores √łkonomi. Vi m√• ikke glemme, at dansk √łkonomi siden 2010 har v√¶ret under sk√¶rpet opsyn, fordi der ikke var styr p√• den offentlige √łkonomi.

Vi arbejder h√•rdt p√• at komme fri af de b√•nd. Det arbejde skal ikke v√¶re forg√¶ves. Vi skal passe p√•, at vi i vores iver efter at g√łre det gode kommer til at g√łre det modsatte.

Vi skal passe p√•, at der ikke bliver skabt usikkerhed om dansk √łkonomi.

Det kan p√•virke vurderingen af Danmark som et land, der overholder vores m√•l om sunde offentlige finanser og dermed renten. En h√łjere rente betyder, at det bliver dyrere at v√¶re boligejer og det betyder, at det bliver dyrere for virksomhederne at l√•ne penge til nye investeringer.

Det koster arbejdspladser.

Meget er alts√• p√• spil. Derfor skal vi t√¶nke os om. Pr√¶cis som vi har gjort fra dag √©t. Derfor skal vi g√łre flere ting p√• samme tid. Pr√¶cis som vi har gjort fra dag √©t. Og derfor skal vi f√łlge udviklingen t√¶t og tr√¶ffe beslutningerne p√• det rigtige tidspunkt.

Det gælder også for vores finanspolitik.

Som sagt: Vi er allerede gået til grænsen. Det er et valg, vi har truffet.

Regeringen er hele tiden optaget af, om vi kan g√łre mere.

Regeringens konkrete forslag til hvordan finanspolitikken skal se ud i 2014, vil fremgå i slutningen af august, når vi fremlægger vores finanslovsforslag.

Vi f√łlger konjunktursituationen n√łje og g√łr selvf√łlgelig status l√łbende over den offentlige √łkonomi.

Lad mig g√łre det helt klart: Vi vil ‚Äď som hidtil ‚Äď bruge de muligheder, vi har for at anvende finanspolitikken til aktivt at holde h√•nden under besk√¶ftigelsen. Vel og m√¶rke p√• en ansvarlig m√•de.

Præcis som vi har gjort fra dag ét.

Det er mit ansvar at g√łre det, som er bedst for Danmark. Bedst i dag, men ogs√• for i morgen.

Mit ansvar er at sikre investeringer i mennesker. Mit ansvar er at sikre, at vi ogs√• har et solidarisk velf√¶rdssamfund, vi kan give videre til vores b√łrn.

Det kræver omtanke. Det kræver et langt sejt træk. Det kræver, at vi fortsætter ad den kurs, som regeringen har udstukket for Danmark.

Danmark er et fantastisk land, som vi skal passe godt på.
I fællesskab.

Kan I have et fortsat godt folkem√łde

De sp√łrgsm√•l Venstre n√¶gter at svare p√•

Uddrag fra Jesper Petersens blog på politiken.dk
Venstres arbejdsform har siden valget v√¶ret taktiske man√łvrer kombineret med en slags politisk gemmeleg, hvor partiet ikke vil freml√¶gge nogen sammenh√¶ngende, konkrete og finansierede bud p√•, hvordan Danmark skal udvikle sig.

Opskriften er altid at ligge i baghjul, afvente regeringens udspil og dern√¶st indtage en taktisk begrundet position egnet til at kaste grus i maskineriet. Spin og taktik i stedet for indhold. Vi kan kalde f√¶nomenet ‚Äôden kalkulerende h√¶ngek√łjepolitik‚Äô.

I dag er det 565 dage siden, at Lars L√łkke var p√• talerstolen i folketingssalen. Bev√¶ger man sig derop, skal man jo ogs√• p√•regne at f√• kritiske sp√łrgsm√•l, og det vil Venstre for alt i verden undg√•. Nogle gange har Venstre ikke villet eller kunnet svare p√• sp√łrgsm√•lene. Andre steder halter argumentationen mildest talt. Nu skriver jeg nogle af sp√łrgsm√•lene her.

F√łrste sp√łrgsm√•l: Hvad er Venstres l√łsning til de langtidsledige?

Omkring 20.000 af de langtidsledige, der stod til at ryge ud af dagpengesystemet, blev fyret, mens L√łkke havde ansvaret her i landet. Regeringen har kombineret en r√¶kke omfattende initiativer for jobskabelse med den dagpengel√łsning, der holder h√•nden under de langtidsledige. Venstre er imod. Men hvad vil Venstre s√• egentlig konkret g√łre for dem? Indtil nu ingen svar.




Slut med at gemme formuer i skattely

Socialdemokraterne tager i denne uge sammen med en lang r√¶kke europ√¶iske socialdemokrater initiativ til, at det ikke l√¶ngere kan lade sig g√łre at gemme store summer v√¶k i andre lande.
- Vi skal selvf√łlgelig ikke acceptere, at der hvert √•r bliver snydt eller p√• kreativ vis undveget skat for op mod 7.500 milliarder kroner. Derfor skal vi have strammere f√¶lles regler i EU. Vi skal g√• efter de firmaer og mennesker, som har mere travlt med at snyde, end at betale skat der hvor de tjener deres penge, siger Socialdemokraternes skatteordf√łrer Thomas Jensen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt var onsdag i Bruxelles for at l√¶gge pres p√• EU, s√• vi kan f√• nogle f√¶lles regler for at afsl√łre skattely.

- Vores f√¶llesskab og velf√¶rd bygger p√•, at alle betaler den skat, de skal if√łlge loven. Hverken mere eller mindre. Derfor skal vi selvf√łlgelig ikke se passivt til, n√•r der er nogen som tilsyneladende vil gemme sine penge for skattemyndighederne, siger Thomas Jensen, der henviser til, at EU netop nu, hvor debatten ogs√• raser i andre lande, skal s√¶tte m√•lrettet ind for at f√• lukket skattely.




--------------------------------------------------------------------------------


DFs populisme koster iværksættere dyrt

Dansk Folkeparti har taget danske iv√¶rks√¶ttere som gidsler i deres EU-kovending, mener Socialdemokraternes EU ordf√łrer, Jens Joel.
Ofte er det svært at sætte en pris på hykleri og populisme. Men i tilfældet europæisk patentdomstol og Dansk Folkeparti er det ret lige til. Omkring en kvart million kroner kan hykleriet fra Dansk Folkeparti koste danske iværksættere og virksomheder.

Dansk Folkeparti vil nemlig ikke stemme for forslaget om en samlet europ√¶isk patentdomstol. Forslaget vil kort fortalt betyde, at virksomheder og iv√¶rks√¶ttere kan n√łjes med at s√łge patent et sted.

I dag skal der s√łges i hvert af EUs 27 lande, hvis man vil have beskyttet sin ide i hele EU. En udgift der nemt kan l√łbe op i knap en kvart million kroner. Med patentdomstolen sparer virksomheder oceaner af tid, og de kan n√łjes med at betale 5-10.000 kr.

Socialdemokraternes EU-ordf√łrer, Jens Joel, er skuffet over Dansk Folkepartis modstand.

- Det er helt ufatteligt, at Dansk Folkeparti nu begynder at tage danske virksomheder og iværksættere som gidsler i deres modstand mod EU, siger han.

Da et lignende forslag, der ville betyde samme grad suver√¶nitetsafg√łrelse som det nuv√¶rende patentforslag, var oppe i 2006 stemte Dansk Folkeparti for uden forbehold. En klokkeklar kovending, mener Jens Joel.

- Nu er Dansk Folkeparti s√• pludselig modstandere af, at man afgiver noget suver√¶nitet til europ√¶iske patentmyndigheder. Det lugter langt v√¶k af, at Dansk Folkeparti g√łr det af rent taktiske √•rsager, siger han.

Et nej fra Dansk Folkeparti vil betyde, at forslaget skal til folkeafstemning for at blive til noget. F√łrst efter et ja fra befolkningen vil danske virksomheder kunne f√• gl√¶de af den nye EU-domstol.




--------------------------------------------------------------------------------


Nyt sundhedsudspil

Regeringen freml√¶gger et nyt sundhedsudspil, der vil s√¶tte ind over for den store ulighed i danskernes sundhed. I dag st√łder du helt sikkert p√• historier om udspillet i medierne. Vi √łnsker et st√¶rkt f√¶lles offentligt sundhedsv√¶sen, der er til for patienten. Ogs√• dem, der har brug for en ekstra hj√¶lpende h√•nd. Sundhedsv√¶senet skal v√¶re for os alle.

Der er i dag en markant forskel i danskernes sundhed, og det kan ses p√• b√•de sygedage og levetid. Direkt√łren og buschauff√łren har lige adgang til vores sundhedsv√¶sen. Alligevel lever de rigeste danske m√¶nd 10 √•r l√¶ngere end de fattigste. En ulighed, der n√¶sten er fordoblet p√• kun 25 √•r. Det er en skr√¶mmende udvikling, der kr√¶ver handling.

Regeringen vil derfor indf√łre et tjek, s√• vi f√•r mere viden om, hvor man kan s√¶tte m√•lrettet ind og komme uligheden til livs. Derudover vil vi styrke forebyggelsesindsatsen ved at opstille nationale m√•l for danskernes sundhed de n√¶ste 10 √•r. Vi g√łr det, fordi vi ikke kan v√¶re andet bekendt. Dette er socialdemokratisk hjerteblod.

L√¶gerne skal f√łlge med udviklingen
Vi kan ikke undv√¶re de praktiserende l√¶ger. Den praktiserende l√¶ge er n√¶sten altid borgernes indgang til sundhedsv√¶senet. S√•dan skal det ogs√• v√¶re fremover. Men der er behov for at modernisere almen praksis, s√• alle de praktiserende l√¶ger f√łlger med udviklingen i resten af sundhedsv√¶senet.

Derfor kan man i dag i nyhederne se historier om lovforslag og l√¶gekonflikt. Det er rigtigt, at vi ikke p√• alle omr√•der er enige med l√¶gerne. Men det er ikke korrekt, n√•r konflikten bliver sammenlignet med den netop overst√•ede l√¶rerkonflikt. L√¶gerne er nemlig i mods√¶tning til l√¶rerne selvst√¶ndige erhvervsdrivende. L√¶gerne har alts√• en aftale med regionerne om at l√łse en opgave. Det kan sammenlignes med Falck, der flere steder l√łser opgaven med ambulancek√łrsel for det offentlige. Nu er det tid til at f√• moderniseret denne aftale med l√¶gerne.

Det er i dag vanskeligt at stille flere krav til de praktiserende l√¶ger. Men n√•r det offentlige betaler for udgifterne til almen praksis ‚Äď s√• er det kun rimeligt, at det offentlige i langt h√łjere grad kan beslutte, hvilke opgaver der skal l√łses og hvordan. S√•dan er det ikke i dag, fordi de praktiserende l√¶ger kan nedl√¶gge veto mod n√¶sten alle beslutninger om opgaver og organisering. Det har udgjort en barriere for at sikre sammenh√¶ng til sygehuse og kommunale sundhedsopgaver ‚Äď ikke mindst i en tid, hvor sygehuse og kommunale sundhedsopgaver udvikler sig hastigt. Det er udfordringer, som ogs√• er p√•peget af rigsrevisor, og det kan vi naturligvis ikke lukke √łjnene for.

Alle danskere skal have adgang til lægen
Vi √łnsker, at det skal v√¶re lettere at f√• kontakt til sin l√¶ge, og at de praktiserende l√¶ger i h√łjere grad samarbejder med det kommunale sundhedsv√¶sen og sygehusene, s√• ingen patienter falder mellem to eller flere stole.

Vi √łnsker at l√¶gerne i st√łrre omfang arbejder sammen i st√łrre l√¶gehuse, s√• vi skaber bedre mulighed for samarbejde mellem fx l√¶ger og hjemmepleje. Og s√• skal alle danskere naturligvis have adgang til en praktiserende l√¶ge, uanset hvor i landet man bor. Det kniber i dag, og det er ikke i orden.

Vi lukker naturligvis heller ikke √łjnene for, at de praktiserende l√¶ger truer med lukning. Men det er en n√łdvendighed, at regeringen g√•r ind ved lov og sikrer, at vi fremover f√•r en moderne l√¶gepraksis med h√łj kvalitet og patientsikkerhed.
Udsendt af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg

En nænsom SU-reform

Regeringen har i dag landet en reform af SU-systemet. SU-systemet bliver målrettet, så de unge kommer bedre og lidt hurtigere gennem deres uddannelser.

Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes os i en krisetid at bevare og udvikle vores enest√•ende SU-system, s√• vi forsat v√¶rner om en af de mest v√¶rdifulde rettigheder i vores velf√¶rdssamfund,nemlig gratis uddannelse, uanset baggrund og pengepungens tykkelse. Samtidig har det v√¶ret vigtigt for os, at man ogs√• fremover kan skifte studie uden at miste sin SU, siger Socialdemokraternes SU-ordf√łrer, Mette Reissmann.

Mette Reissmann forklarer om baggrunden for SU-reformen

Grundl√¶ggende st√•r vi over to udfordringer. For det f√łrste bliver de unge sent f√¶rdige med deres uddannelser. Det betyder, at de kommer sent ud p√• arbejdsmarkedet, hvor de kan tjene penge og klare sig selv. For det andet er udgifterne til SU mere end fordoblet siden 2001, siger Mette Reissmann.

Fra 2001 og frem til nu er udgifterne til SU mere end fordoblet. Det er positivt, fordi flere unge tager en uddannelse. Men jo ogs√• en udfordring, fordi vi √łnsker at investere i kompetencegivende uddannelse til endnu flere unge i √•rene, der kommer.

Det handler om at sikre, at vi f√•r de unge bedre og lidt hurtigere igennem deres uddannelser, uden det g√•r ud kvaliteten. Vi har verdens mest gavmilde SU-system, og det vil vi fortsat have efter reformen. Selvom vi st√•r i en trist √łkonomisk virkelighed, investerer vi faktisk flere penge i uddannelse, end nogen anden regering har gjort tidligere, siger Mette Reissmann.

Med SU-reformen bliver der stillet krav til de studerende om at komme hurtigere i gang og g√łre uddannelserne f√¶rdige til tiden. Til geng√¶ld bevares muligheden for 12 m√•neders ekstra SU, hvis man skifter uddannelse. De studerende kan desuden se frem til bedre vejledning, faste rammer om eksaminer, bedre merit og mindre administrativt b√łvl.

Reformen ændrer også SUen til de hjemmeboende studerende.

I dag er SU-st√łtten til hjemmeboende h√łjere end den b√łrne- og ungeydelse, som for√¶ldrene modtager indtil deres barn fylder 18 √•r. Men i mange tilf√¶lde √¶ndrer leveomkostningerne sig ikke, bare fordi den unge fylder 18 √•r. Derfor vil SUen til de hjemmeboende studerende fremover svare til b√łrnechecken. Til geng√¶ld vil flere hjemmeboende studerende fra familier med de laveste indkomster kunne f√• et SU-till√¶g, siger Mette Reissmann

P√• ungdomsuddannelserne har der ikke tidligere v√¶ret en gr√¶nse for hvor mange uddannelser, man kan starte p√• og modtage SU til. I 2011 var der derfor ca. 3.000 SU-modtagere, som startede p√• en ny ungdomsuddannelse, der var mere end deres femte ungdomsuddannelse med SU ‚Äď ogs√• kaldet SU-rytteri.

Vi skal skabe plads til alle unge, og samtidig s√¶tte h√•rdt ind mod snyderi. Derfor s√¶tter vi nu en stopper for SU-rytteri, ved at sige, at man maks. kan tage 5 ungdomsuddannelser med SU. Men det har v√¶ret helt centralt for os at sikre en balance, s√• s√¶rligt de fagligt svage unge forsat kan pr√łve forskellige uddannelser inden de finder deres rette hylde, siger Mette Reissmann

Endelig bliver SU‚Äôen fremover reguleret p√• samme m√•de som kontanthj√¶lp og dagpenge, s√• de studerende beholder deres k√łbekraft og lidt til.





--------------------------------------------------------------------------------


Kontanthjælpsreform med klare krav og bedre hjælp

Regeringen har i dag indg√•et en bred politisk aftale om en reform af kontanthj√¶lpssystemet med samtlige af Folketingets partier p√• n√¶r Enhedslisten. Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordf√łrer, Leif Lahn Jensen, er stolt af reformen.
- Kontanthj√¶lpen er det nederste √łkonomiske sikkerhedsnet - men det er samtidig blevet et net, som flere og flere h√¶nger fast i. Alt for mange mennesker er p√• kontanthj√¶lp alt for l√¶nge, og det er b√•de ulykkeligt for den enkelte og meget dyrt for samfundet. Derfor er der brug for de forandringer, som vi nu har f√•et bred opbakning til at gennemf√łre med reformen, siger Leif Lahn Jensen.

Reformen indebærer en lang række ændringer, blandt andet afskaffes det nuværende matchsystem, kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen, og unge skal i uddannelse.

- Det nuv√¶rende kontanthj√¶lpssystem betyder, at man kan parkere kontanthj√¶lpsmodtagere som passive, hvor de ingen hj√¶lp f√•r. Det har v√¶ret en fejl, og det g√łr vi nu op med. Vi afskaffer matchsystemet og sikrer, at alle f√•r ret til hj√¶lp, siger Leif Lahn Jensen.

Et ledemotiv i reformen er √łnsket om grundl√¶ggende at styrke indsatsen til mennesker, der har brug for hj√¶lp og samtidig stille tydeligere krav:

- Med reformen f√•r vi et kontanthj√¶lpssystem, der i h√łjere grad tager h√łjde for kontanthj√¶lpsmodtagernes forskellighed og m√łder borgerne med klare krav og forventninger ‚Äď unge om at tage en uddannelse og voksne om at komme i arbejde. Samtidig styrker vi hj√¶lpen til mennesker med problemer, som ikke har v√¶ret god nok.

For unge under 30 år uden uddannelse afskaffes kontanthjælpen. Den erstattes af uddannelseshjælp på SU-niveau, der, som navnet siger, gives under forudsætning af, at den unge arbejder på at påbegynde en uddannelse:

- Vi har mere end 50.000 unge i kontanthj√¶lpssystemet, og mere end ni ud af ti har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derfor s√¶tter vi alle sejl ind p√• at f√• de unge v√¶k fra arbejdsl√łshedsk√łen og ind p√• en uddannelse, hvor de h√łrer hjemme.

Som noget nyt skal kontanthjælpsmodtagere fremover arbejde for kontanthjælpen, og samtidig skærpes sanktionerne.

- Vi styrker nu det princip, at med til behovet for hj√¶lp f√łlger rettigheder. Derfor investerer vi i brobygning til uddannelse, mentorordning til de udsatte, s√¶rlig st√łtte til enlige fors√łrgere og meget andet. Samtidig siger vi klart, at den, der har evnerne, ogs√• har pligten. Til at st√• til r√•dighed for arbejdsmarkedet, til at tage ansvar for sit eget liv. Kontanthj√¶lpsmodtagere, der kan arbejde, skal fremover arbejde for kontanthj√¶lpen for at fastholde arbejdsmarkedsperspektivet. Og st√•r man ikke til r√•dighed, bliver man m√łdt af sk√¶rpede sanktioner. Kend din ret, og g√łr din pligt ‚Äď s√• bliver det vist ikke meget mere socialdemokratisk, siger Leif Lahn Jensen.





--------------------------------------------------------------------------------


Er den danske model under pres?

Er den danske model under pres på grund af politisk indblanding?

Nej. den fungerer fuldstændigt efter hensigten. Det er helt normalt, at der op til at overenskomster skal fornys, er store diskussioner i offentligheden, særligt op til, at en mulig konflikt mellem arbejdsmarkedets parter bryder ud.

Politikere spiller selvf√łlgelig ingen rolle i overenskomstforhandlinger p√• det private arbejdsmarked. Men p√• det offentlige omr√•de er staten og kommunerne arbejdsgivere, og det betyder ogs√•, at politikerne b√•de er politikere og arbejdsgivere.

Politikerne er demokratisk valgt til at tr√¶ffe de overordnede beslutninger og l√¶gge rammerne fast ‚Äď det skal ikke v√¶re op til enkelte fagforeninger. Fagforeninger spiller til geng√¶ld en n√łglerolle, n√•r det handler om at forhandle konkrete l√łn- og arbejdsvilk√•r.

Har regeringen en "masterplan", hvor det er aftalt med KL, at der kommer et regeringsindgreb?

Nej, der er ikke noget aftalt spil.

Der er desuden ikke noget odi√łst i, at Kommunernes Landsforening l√łbende har haft m√łder med Finansministeriet. Lige s√•vel, som at l√łnmodtagerorganisationerne taler sammen, s√• g√łr arbejdsgiverne (i det her tilf√¶lde kommunerne og staten) det ogs√•. Og for nylig lykkes det p√• statens omr√•de ‚Äď med finansminister Bjarne Corydon i spidsen ‚Äď at indg√• en ny overenskomst med gymnasiel√¶rerne.

Hvis regeringens skoleudspil skal blive til virkelighed kræver det, at lærerne underviser mere. Dermed har regeringen vel blandet tingene sammen?

Det er politikerne, der sætter rammerne for den offentlige sektors udvikling. Det er en politisk opgave at diskutere, hvordan vores skoler, ældrepleje, sundhedsvæsen osv. skal indrettes, og hvor mange penge, der skal sættes af til de forskellige områder.

Derfor er det ogs√• helt legitimt i forbindelse med skoleudspillet at foresl√•, at b√łrnene skal v√¶re mere sammen med deres l√¶rere, og at det kan ske ved, at l√¶rerne bruger en st√łrre del af deres arbejdstid p√• at undervise.

Burde regeringen ikke bare holde mund, mens forhandlingerne mellem lærerne og KL foregår?

Regeringen har intet √łnske om at blande sig i forhandlingerne mellem kommunerne og l√¶rerne.

Men n√•r Danmarks L√¶rerforening indrykker store annoncer med forkerte anklager om, hvad regeringens skolepolitik g√•r ud p√•, s√• skal det selvf√łlgelig ikke st√• uimodsagt hen. Det er derfor, at Socialdemokraterne har gjort opm√¶rksomme p√•, at vi ikke har foresl√•et hverken en heldagsskole eller en discountskole.



Socialdemokraterne byder nye danskere velkommen

Folketinget √•bner d√łrene for de omkring 2300 nye
danskere, når der igen i år afholdes
statsborgerskabsdag på Christiansborg. Dagen er en
helt særlig festdag for demokratiet og de nye
statsborgere, der får mulighed for at komme helt tæt
på vores åbne demokrati og politikerne.
Socialdemokraterne vil m√łde de mange nye danskere
med roser, r√łde faner og vores folkevalgte politikere.
Statsborgerskabsdagen afholdes i √•r s√łndag den 14. april, hvor blandt andet Helle Thorning-Schmidt vil
tage imod de nye danske statsborgere.

Mogens Lykketoft kandidat til formandspost i FN

Folketingets formand og tidligere udenrigs- og finansminister Mogens Lykketoft er i New York i dag blevet pr√¶senteret som Danmarks kandidat til posten som formand for FN‚Äôs Generalforsamling i perioden september 2015 ‚Äď september 2016.

Mogens Lykketoft udtaler i den forbindelse:

"Det er vigtigt for Danmark om vi kan f√• formandskabet i FNs generalforsamling. Det vil v√¶re en sp√¶ndende udfordring eventuelt at f√• lov at l√łfte denne opgave. Men det foruds√¶tter at et flertal af lande i den vesteurop√¶iske gruppe, der for √•ret fra september 2015-september 2016 skal v√¶lge formanden, kan st√łtte det danske kandidatur. Udenrigsministeiet har vurderet, at vi har gode chancer, hvis vi allerede nu kan anmelde en kandidat: Med respekt for de s√¶dvanlige spilleregler er Danmark et af f√• lande, der har chancen, fordi lande, der tidligere har haft posten og de faste medlemmer af Sikkerhedsr√•det, ikke kandiderer.

Det er Udenrigsministeriet - ikke mig- der skal f√łre valgkamp i forhold til de andre lande.

Derfor anf√¶gter kandidaturet p√• ingen m√•de min varetagelse af hvervet som Folketingets formand. Jeg s√łger genvalg til n√¶ste folketingsvalg, men s√łger orlov fra Tinget, hvis der er tilslutning til Danmarks kandidatur i 2015-2016."




--------------------------------------------------------------------------------


Finansloven 2013 på plads

En finanslov, der skaber job og fremgang for Danmark og hjælper de mennesker, der er ved at have opbrugt dagpengene.

Hovedelementer i aftalen er:

‚ÄĘ 480 mio. kr. til uddannelse med fors√łrgelse til dagpengemodtagere, hvis dagpengeperiode udl√łber i f√łrste halv√•r 2013.

‚ÄĘ 1¬Ĺ mia. kr. til styrket milj√ł og gr√łnne arbejdspladser.

‚ÄĘ Fedt- og sukkerafgiften afskaffes.

‚ÄĘ Beskatningen af fuldt skattepligtiges udenlandske arbejdsindkomst f√łres tilbage til de tidligere regler.

‚ÄĘ Initiativer der ventes at f√łre til etableringen af 13.500 flere fleksjob.

‚ÄĘ Styrket indsats overfor √łkonomisk kriminalitet, herunder regler om konkurskarant√¶ne.

‚ÄĘ Godt 200 mio. kr. om √•ret til udsatte grupper, herunder 180 mio. kr. om √•ret til tandpleje for udsatte grupper og en r√¶kke initiativer p√• udl√¶ndingeomr√•det.

Aftalen er god, fordi den b√•de skaber job og videref√łrer en ansvarlig √łkonomisk linje. Det er jeg som socialdemokrat utrolig stolt over, fordi det er med til at g√łre vores samfund st√¶rkere.

Jeg vil gerne takke Enhedslisten for, at de er med til at tage ansvar for den √łkonomiske politik. Til geng√¶ld har Venstre opf√łrt sig taktisk og uansvarligt. Det er skuffende.

Jeg vil gerne fremh√¶ve enigheden om en ny erhvervspakke, der styrker fremgangen i dansk √łkonomi og d√¶mper gr√¶nsehandlen. Afgiftsstigningerne p√• fedt og sukker rulles tilbage, ligesom √¶ndringerne af udstationeringsskatten sl√łjfes. Herudover neds√¶ttes elvarmeafgiften. Det finansieres ved at s√¶nke personfradraget med 900 kr. og √łge bundskatten med 0,19 pct. point.

Erhvervspakken er en håndsrækning til erhvervslivet, som får bedre rammevilkår, fordi vi fjerner administrative byrder. Pakken vil samtidig mindske grænsehandlen, fordi prisforskellen mellem Danmark og Tyskland bliver mindre. Det er sund fornuft.

Som led i finanslovforhandlingerne er der indg√•et en r√¶kke aftaler om forskellige politikomr√•der, heraf flere brede aftaler henover midten af dansk politik. Det g√¶lder blandt andet aftaler om Kriminalforsorgens √łkonomi, der skaber flere f√¶ngselspladser, udm√łntning af forskningsreserven, hvor der satses p√• gr√łn forskning, bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti, s√• flere er sikret en praktikplads.

Alt i alt en god aftale, som vi med god grund kan være stolte af.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon
Finansminister



Aktivitetskalender 2012

Her kan du se alle de vigtige begivenheder og organisatoriske aktiviteter i det nye år.

Januar
16 Hovedbestyrelsesm√łde
24 Hjemmesider i nyt design for alle foreninger, kommuner, kredse og kandidater, partikontoret
28 Seminar for superkredse, Fredericia
28 Hjemmesider i nyt design for alle foreninger, kommuner, kredse og kandidater, Kolding


Februar
3-4 Hovedbestyrelsesm√łde
27 Kursus i organisationshåndbog samt kassererkursus, Region Nordjylland
28 Kursus i organisationshåndbog samt kassererkursus, Region Midtjylland

Marts
3 Medlemskonference om EU, Christiansborg
4 Konference for nye medlemmer, Region Midtjylland
8 Kvindernes Internationale kampdag
12 Hovedbestyrelsesm√łde
16-17 Organisationskonference, √ėst
18 Medlemskonference, √ėst
22 Kursus i organisationsh√•ndbog samt kassererkursus, AOF, Snorrebakken 66, R√łnne
23 Kulturkonference, K√łbenhavn
24 National kampagnedag

April
13-14 Hovedbestyrelsesm√łde
19 Repr√¶sentantskabsm√łde, Region Hovedstaden, Nordsj√¶lland
21 Repr√¶sentantskabsm√łde, Region Midtjylland, Hald Ege Efterskole, Viborg
21 Repr√¶sentantskabsm√łde, Region Nordjylland, Vejgaard Hallen, Aalborg
21 Repr√¶sentantskabsm√łde, Region Syddanmark, Errits√ł Hallen, Fredericia
29 Statsborgerskabsdag


Maj
1 1. maj
9 Hovedbestyrelsesm√łde
12 Konference for nye tillidsvalgte


Juni
5 Grundlovsdag
11 Hovedbestyrelsesm√łde
14-17 Folkem√łdet, Bornholm
23 Sankt Hans


Juli
8 ‚Äď 14 Familiekursus


August
13 Hovedbestyrelsesm√łde
19 Billeshave sommerstævne kl. 12-16
21-22 Sommergruppem√łde


September
2 Hald Ege sommerstævne
2 Sommerstævne Nordjylland
3 Hovedbestyrelsesm√łde
20 Hovedbestyrelsesm√łde
21-23 Kongres, AKKC


Oktober
2 Folketingets åbning
3 Kursus i organisationshåndbog samt kassererkursus, Fyn
4 Kursus i organisationsh√•ndbog samt kassererkursus, S√łnderjylland
6 National kampagnedag
12 Kulturnat, Christiansborg
22 Hovedbestyrelsesm√łde
26-27 Konference for spidskandidater til Kommunal- og regionsvalget samt kampagneansvarlige


November
9-10 Organisationskonference, Vest
11 Medlemskonference, Vest
14 Kursus i organisationsh√•ndbog samt kassererkursus, K√łbenhavn
15 Kursus i organisationshåndbog samt kassererkursus, Sjælland
23-24 Hovedbestyrelsesm√łde









Ligestillingspolitik

Læs vedhæftede artikel

Henvisning: Artikel


Skattereform 2012

Regeringen har i dag pr√¶senteret en skattereform, der s√¶tter gang i hjulene, f√•r flere i arbejde og betyder, at danskere med lave og mellemstore l√łnninger f√•r mere ud af at arbejde. Skatten skal ned med 14 milliarder kroner.

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde og give den en ekstra skalle i Danmark.

B√•de for den enlige mor, der passer arbejde og b√łrn og for den ufagl√¶rte industriarbejder. Det er hovedoverskriften for den historiske skattereform "Danmark i arbejde", som regeringen har pr√¶senteret i dag. Reformen s√¶tter gang i hjulene og skaber tusindvis af arbejdspladser samtidig med, at den s√¶tter effektivt ind imod √łsteurop√¶isk arbejdskraft, der dumper danske l√łnninger.

- Med vores skattereform s√¶nker vi skatten med 14 milliarder kroner. Vi f√•r et st√¶rkere Danmark med flere i arbejde, penge til velf√¶rd og penge til at investere i fremtiden. Det her kan blive reformen, der l√łfter Danmark ud af krisen", siger statsminister og formand for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt, der sl√•r fast, at skattereformen vil √łge besk√¶ftigelsen med, hvad der svarer til 14.600 job.

Ved at dreje p√• en lang r√¶kke h√•ndtag i skattesystemet vil regeringen s√¶nke skatten p√• arbejde m√¶rkbart for alle danskere med et arbejde. Besk√¶ftigelsesfradraget h√¶ves, s√• det endnu bedre kan betale sig at komme fra overf√łrselsindkomst og ud p√• arbejdsmarkedet, ligesom enlige m√łdre og f√¶dres √łkonomiske gevinst ved et arbejde ogs√• h√¶ves. Folke- og f√łrtidspensionisten uden nogen stor opsparing f√•r ogs√• lidt mere til sig selv.

Samtidig hæver regeringen grænsen for, hvornår man betaler topskat. Topskatten skal være en skat for dem, der tjener mest. Det har aldrig været tanken, at skolelærere, metalarbejdere, politibetjente og ufaglærte skulle betale topskat. Derfor foreslår regeringen at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat med 58.000 kroner til 467.000 kroner om året.

- Vi l√łfter 250.000 danskere ud af topskatten. Det g√łr, at h√•ndv√¶rkere og skolel√¶rere ikke l√¶ngere vil ramme ind i topskatten, n√•r de p√•tager sig ekstra arbejde. P√• den m√•de skubber vi ekstra gang i √łkonomien til gavn for hele samfundet", siger Helle Thorning Schmidt.

Med den nuv√¶rende √łkonomiske situation er det uansvarligt at indf√łre ufinansierede skattelettelser, derfor skal regningen for reformen v√¶re betalt. Det er derfor, at bankerne skal betale mere i skat, at b√łrnechecken besk√¶res for dem, der tjener mange penge, og at de mest velstillede pensionister skal bidrage.

Krisen har paradoksalt nok bevirket, at en r√¶kke overf√łrselsindkomster er steget mere end l√łnnen p√• arbejdsmarkedet. Derfor √łnsker regeringen at indf√łre en langsommere stigning i overf√łrselsindkomsterne, i den periode reformen indfases, men ikke s√• meget, s√• nogen vil opleve at g√• ned i indt√¶gt.

Skattereformen vil l√łfte tusindvis af mennesker v√¶k fra arbejdsl√łshed, derfor er det ogs√• stensikkert, at reformen kommer til at hj√¶lpe rigtig mange mennesker, der i dag er p√• overf√łrselsindkomst.

Forhandlingen om reformen med resten af Folketingets partier begynder allerede i dag tirsdag i Finansministeriet.

Download skattereformen: "Danmark i arbejde" (pdf)

Læs hovedelementerne her:

Lavere skat p√• l√łn
Vi letter skatten på arbejde markant både for folk med lave og almindelige gode indtægter.
‚ÄĘ Besk√¶ftigelsesfradraget
‚ÄĘ Besk√¶ftigelsesfradrag for
enlige fors√łrgere
‚ÄĘ H√łjere topskattegr√¶nse

Håndsrækning til pensionister der har mindst
Vi giver en ekstra h√•ndsr√¶kning til folkepensionister og f√łrtidspensionister med de laveste indt√¶gter.
‚ÄĘ Frivillig overgang til ny f√łrtidspension
‚ÄĘ √ėget suppleret pensionsydelse/√¶ldrecheck
‚ÄĘ Forh√łjelse af pensionstill√¶gget

Vækstinitiativer
Vi skaber job her og nu ved at g√łre det attraktivt for virksomheder og iv√¶rks√¶ttere at skabe job.
‚ÄĘ Job- og investeringspr√¶mie
‚ÄĘ Afskaffelse af iv√¶rks√¶tterskat
‚ÄĘ Hurtigere indfasning af skattelettelser

Indsats mod social dumping
Vi beskytter danske l√łn- og arbejdsvilk√•r ved at fjerne de skattehuller, der undergraver den danske model.
‚ÄĘ Lavere rejsefradrag
‚ÄĘ Slut med kunstige enkeltmandsvirksomheder

Finansiering
Vi finansierer reformen rimeligt og retf√¶rdigt gennem bl.a. h√łjere skat for banker, lavere rentefradrag for store renteudgifter og en regulering af stigningen i overf√łrselsindkomster, der bevarer k√łbekraften og lidt til over perioden.
‚ÄĘ Indeksering af
punktafgifter
‚ÄĘ H√łjere udligningsafgift for dieselbiler
‚ÄĘ √ėget beskatning af fri bil
‚ÄĘ Beskatning af banker mm.
‚ÄĘ Aftrappe b√łrneydelse for h√łje indkomster
‚ÄĘ Strammere regler for
kontrol
‚ÄĘ Ingen fradrag for grundforbedringer
‚ÄĘ Afd√¶mpet regulering af overf√łrsler
‚ÄĘ Fremrykning af kapitalpensionsbeskatning


Udsendes af Socialdemokraternes presseafdeling på Christiansborg
Ansvarshavende redakt√łr: Pressechef Trine Maria Ils√łe





Skattereform 2012

www.socialdemokraterne-lemvig.dk/Documents and SettingsJ√łrnDesktopSkattereform.pdfHenvisning: www.socialdemokraterne-lemvig.dk/Documents and SettingsJ√łrnD


Borgmestre/gruppeformænd




Favrskov:
Nils Borring, borgmester: nbby@favrskov.dk, 86 96 32 24

Herning:
Finn Stengel Petersen, gruppeformand: byrfp@herning.dk, 97 22 51 45, 20 22 41 45

Hedensted:
Henrik Alleslev,gruppeformand: henrik.alleslev@hedensted.dk. 75 65 20 36, 30 38 32 34

Holstebro:
H.C.√ėsterby, borgmester: h.c.oesterby@holstebro.dk, 97 41 07 10, 21 44 01 50
Nils Ulrik Nielsen, gruppeformand: nun@holstebro.dk. 97 42 96 06, 51 52 20 35


Horsens:
Jan Tr√łjborg, borgmester: jan.trojborg@horsens.dk, 30 67 40 67, 75 68 11 00
Peter S√łrensen, gruppeformand: peter.soerensen@horsens.dk, 20 85 22 23

Ikast-Brande:
Evald Asp S√łrensen, gruppeformand: evsor@ikast-brande.dk, 86 86 16 65, 26 21 96 65

Lemvig:
Kenneth Bro,gruppeformand: kenneth.bro@lemvig.dk, 97 82 33 20

Norddjurs:
Jan Petersen, Borgmester: janpetersen@live.dk, 27 85 24 51, 68 33 24 51

Odder:
Elvin J. Hansen, Borgmester: elvin.hansen@odder.dk, 86 55 65 65, 87 80 33 00, 20 28 20 00

Randers:
Henning Jensen Nyhuus, borgmester: hjn@randers.dk, 86 40 33 43, 51 56 29 00
Leif Gade, gruppeformand: leif.gade@randers.dk, 86 47 63 32

Ringk√łbing-Skjern:
Karsten S√łrensen, gruppeformand: karsten.sorensen.byrad@rksk.dk, 97 17 56 75, 25 13 72 93

Sams√ł:
Marcel Meijer: mail@marcelm.dk, 86591476 aumme@samsoe.dk


Silkeborg:
Hanne Bæk Olsen, borgmester: hbo@silkeborg.dk, 86 82 48 63, 33 61 39 27


Skanderborg:
J√łrgen Gaarde, Borgmester: j.gaarde@skanderborg.dk, 86 57 01 31, 40 22 61 40
Kristian Skovhus, gruppeformand: Kristian.Skovhus@skanderborg.dk, 86 94 40 73, 29 89 70 76

Skive:
Ruth Kristensen, gruppeformand: rukr@skivekommune.dk 97 52 62 76, 51 27 06 78

Struer:
Niels Viggo Lyngh√łj, Borgmester: nvl@struer.dk, 97 85 38 07, 96 84 81 00, 21 73 18 47
John Christoffersen, gruppeformand: jsc@struer.dk, 26 13 61 80

Syddjurs:
Ole Bollesen, gruppeformand: olebo@syddjurs.dk, 86 35 20 49

Viborg:
Per M√łller Jensen,gruppeformand: pmj@viborg.dk 86 61 17 00, 51 58 48 07

√Örhus:
Jacob Bundsgaard, Borgmester borgmester@aarhus.dk, 89 40 21 00
Camilla Fabricius, gruppeformand: cfj@byr.aarhus.dk, 23 38 19 90






Nyvalgt folketingskandidat i Struerkreds

Helle Dam, Fasanvej 29, 7600 Struer er valgt til folketingskandidat i Struerkreds efter Rasmus Lyngh√łj, som har valgt at stoppe p√• posten.

Helle har tidligere v√¶ret kandidat i kredsen og h√łstet mange stemmer til folketingsvalget i 2007 dog uden at blive valgt. Vi √łnsker Helle velkommen tilbage!


Nyvalgte Folketingsmedlemmer 15. september 2011

Her kan du se en oversigt over valgte socialdemokratiske folketingsmedlemmer i √ėstre og Vestre Storkreds i Region Midtjylland Stedfortr√¶dere f√łlger derefter i valgt r√¶kkef√łlge.



Valgte medlemmer til Folketinget 15. september 2011

Storkreds √ėst
Nicolai Wammen - opstillet i √Örhus Sydkreds
Henrik Dam Kristensen - opstillet i Horsenskreds
Maja Panduro Kjærulff - opstillet i Randers Sydkreds
Kirsten Brosb√łl - opstillet i Skanderborgkreds
Leif Lahn Jensen - opstillet i Djurskreds
Jens Joel Nielsen - opstillet i √Örhus √ėstkreds
Torben Hansen - opstillet i Randers Nordkreds



Storkreds Vest
Thomas Jensen - opstillet i Silkeborg Sydkreds
Mogens Jensen - opstillet i Herning Sydkreds
Karin Gaardsted - opstillet i Viborg Vestkreds
Annette Lind - opstillet i Holstebrokreds


Stedfortr√¶dere Storkreds √ėst

René Skau Björnsson - opstillet i Århus Vestkreds
Daniel Toft Jakobsen - opstillet i Hedenstedkreds
Iben S√łnderup - opstillet i Favrskovkredsen

Otto Ohrt - opstillet i √Örhus Nordkredsen

Stedfortrædere Storkreds Vest

Peder Christensen - opstillet i Skivekreds
Rasmus Lyngh√łj Christensen - opstillet i Struerkreds
Lene Dalsgaard N√łrlund - opstillet i Ringk√łbingkreds
Frank Heidemann S√łrensen - opstillet i Ikastkreds

Mads Panny Immersen - opstillet i Viborg √ėstkreds
Anders Houdam Andreasen - opstillet i Herning Nordkreds
Lars Fibæk - opstillet i Silkeborg Nordkreds


Nye kandidater

Helle Dam - opstillet i Struerkreds


Regeringsgrundlaget

Hele regeringsgrundlaget kan l√¶ses ved at klikke p√• det anf√łrte link:

Henvisning: Regeringsgrundlaget


Socialdemokraternes formænd og statsministre

Louis Pio (1841-1894)

Formand: 1871-72 og 1875-77

Socialdemokratiets sp√¶de start skete en for√•rsdag i 1871. Louis Pio udgav i dette for√•r to sm√• pjecer med titlen ‚ÄôSocialistiske Blade‚Äô. I pjecerne opfordrede Pio de danske arbejdere til at organisere sig b√•de fagligt og politik. Pio mente, at ved at organiserer sig, kunne arbejderne selv opn√• indflydelse p√• deres l√łn og arbejdsvilk√•r. Og herved ville arbejderne kunne forbedre deres stilling i samfundet.


Sammen med sin fætter Harald Brix og den læreruddannede Poul Geleff oprettede Pio Den internationale Arbejderforening for Danmark i oktober 1871.
Statsmagten mente, at foreningens aktiviteter var samfundsskadelige, og ’Den internationale Arbejderforening for Danmark’ blev derfor tæt overvåget af politiet.

D. 5. maj i 1872 indkaldte Pio til en demonstration p√• den nyopf√łrte N√łrref√¶lled. Form√•let var at st√łtte murestrejken, s√• murerne kunne f√• kortere arbejdstid. Pio spredte informationen om demonstrationen i en artikel M√•let er fuldt ‚Äď Lad der ikke komme en eneste dr√•be til, eller ‚Äď det flyder over.


Politiet s√• artiklen, og valgte at stoppe arbejderbev√¶gelsen. Demonstrationen s√łndag den 5. maj blev derfor forbudt, og natten f√łr demonstrationen blev de tre ledere f√¶ngslet. Arbejderne str√łmmede dog alligevel ud til F√¶lledparken, hvor det kom til konfrontationer med soldater og politi. Begivenheden gik over i historien som ‚ÄôSlaget p√• F√¶lleden‚Äô.
I 1873 afsagde H√łjesteret en dom, der gav Pio fem √•rs f√¶ngsel, og Brix og Geleff fik hver tre. Samtidig blev arbejderforeningen forbudt. Retten havde ingen beviser, men lederne blev d√łmt for at opfordre til √łdel√¶ggelse af samfundet gennem artikler og taler.


Pio blev l√łsladt i april 1875 og gennemf√łrte i juni 1876 den f√łrste socialdemokratiske partikongres med vedtagelse af det f√łrste partiprogram ‚ÄôGimle-programmet‚Äô. Det kr√¶vede bl.a. valgret til kvinder og moderne sociale reformer.


Pio var desuden ophavsmanden til ugeavisen ’Socialisten’, som under skiftende navne udkom hver dag frem til 2001.

Skiftende formænd

Under Pios f√¶ngsling fungerede cigarmager Carl W√ľrtz, cigarmager P.C. Johnsen, snedker Sophus Pihl og barber E.W. Klein som form√¶nd for foreninger med skiftende navne. De var alle i politiets s√łgelys.

Skomager Christian H√łrdum (1846-1911) blev i 1884 en af Socialdemokratiets f√łrste medlemmer i Folketinget. H√łrdum formand efter Pio, men snart fik arbejderbev√¶gelsen problemer p√• grund af en √łkonomisk krise samt stor arbejdsl√łshed.

Den f√łrste formand for Socialdemokratisk Forbund var smeden A.C. Meyer. Posten for ham var midlertidig. Han havde mange andre interesser, og han var st√¶rkt engageret i oplysningsarbejde og b√łrnesagen. Meyer var bl.a. medstifter af b√łrneorganisationen DUI (de unges idr√¶t).
Meyer blev efterfulgt af andre, som kortvarigt fungerede som formænd: Kunstmaleren Saxo Wiegell og A.E. Jensen.

Fra 1880 tiltr√•dte H√łrdum p√• ny som leder, og han holdt sammen p√• partiet og partiavisen Social-Demokraten frem til 1882.


Peter Knudsen (1848-1910)



Formand: 1882-1910

Handskemager Peter Knudsen var optaget af at opbygge en stærk arbejderbevægelse på grundlag af et samarbejde mellem den faglige og den politiske gren. Han skabte en disciplin, hvor indbyrdes uenighed indadtil i partiet blev tolereret, men hvor enighed udadtil var et absolut krav. Knudsen var tilhænger af et socialdemokratisk parti, der kunne samarbejde med borgerlige social-liberale partier, så længe det ikke truede socialdemokraternes selvstændighed, og var til gavn for arbejderne. Knudsen var bl.a. fortaler for et samarbejde med De Radikale Venstre ved partiets stiftelse i 1905.

Knudsen blev valgt til socialborgmester i K√łbenhavn i 1909 og fratr√•dte sin post som formand. Socialdemokratiet havde p√• det tidspunkt 40.000 medlemmer og var talrigt repr√¶senteret i kommuner og i Folketinget.



Thorvald Stauning (1973-1942)


Formand: 1910-39. Statsminister: 1924-26 og 1929-42

Cigarsotereren Thorvald Stauning blev valgt til formand efter en afstemning i hovedbestyrelsen. Han videref√łrte partiet i Knudsens √•nd, men satte ekstra fart p√• at opn√• politiske resultater. En af Socialdemokraternes m√¶rkesager var, at der skulle gennemf√łres en ny grundlov. Da Socialdemokraterne ved valget i 1913 blev det st√łrste parti, lagde de derfor st√¶rkt pres p√• Venstreregeringen, s√• en ny grundlov kunne gennemf√łres. Den nye grundlov af 1915 gav valgret til kvinder, og valgretsalderen blev nedsat.

Stauning blev minister i den radikale regering i 1916, hvor han virkede som social- og arbejdsminister til 1920. Stauning blev statsminister i 1924 for Danmarks f√łrste socialdemokratiske regering, han var statsminister indtil 1926 og s√• igen fra 1929-1942. Socialdemokratiet opn√•ede den st√łrste valgsejr i 1935 p√• parolen "Stauning eller Kaos". Partiet fik over 46 % af stemmerne, og dette blev indledningen til en storstilet demokratisering af det danske samfund.

Den socialdemokratisk-radikale regering blev opl√łst efter pres fra den tyske bes√¶ttelsesmagt i 1940, men Stauning fortsatte som statsminister i en national samlingsregering frem til sin d√łd i 1942.


Vilhhelm Buhl (1881-1954)


Statsminister: 1942 og 1945

Juristen Vilhelm Buhl, som var Staunings finansminister, overtog statsministerposten efter Stauning. Han m√•tte dog forlade den igen efter et halvt √•r, grundet pres fra bes√¶ttelsesmagten. I 1945 tr√•dte Buhl igen til som statsminister i befrielsesregeringen. Denne regering havde til opgave at genoprette folkestyret og tage sig af retsopg√łret efter bes√¶ttelsen. Buhl forlod sit embede efter det f√łrste frie valg i oktober 1945.


Hans Hedtoft (1903-55)


Formand: 1939-41 og 1945-55. Statsminister: 1947-50 og 1953-55

Litografen Hans Hedtoft blev valgt til partiformand i 1939 og var dermed udset til at efterf√łlge Stauning. Hedtoft m√•tte i 1941 forlade posten efter tysk krav, og f√łrst efter befrielsen kunne han genoptage normale partiopgaver. I den tid fungerede Alsing Andersen som formand. Da Socialdemokratiet kunne danne regering i 1947, var han derfor selvskreven til posten som statsminister.

Hedtoft p√•tog sig opgaven om at genoprette tilliden til Danmark internationalt og sikre Danmarks sikkerhed og uafh√¶ngighed i fremtiden. Hedtoft var hovedmanden bag fors√łget p√• at danne et nordisk forsvarsforbund, der kunne balancere mellem √łst og vest. Dette lod sig dog ikke g√łre, og i stedet fik Danmark et medlemskab af Atlantpagten (NATO) i 1949. Hedtoft var initiativtager til dannelsen af Nordisk R√•d.


Hans Christian Hansen (1906-60)

Formand: 1955-60. Statsminister: 1955-60

Typografen Hans Christian Hansen tog over efter Hedtofts pludselige d√łd i 1955. Hansen var finansminister med en solid position i partiet. Han var b√•de stats- og udenrigsminister til 1958. Hansen satte Danmark p√• verdenskortet med sine bes√łg uden for Europa, hvilket ikke mindst kom til at gavne produktion, eksport og besk√¶ftigelse.

I 1957 dannede Hansen en stærk flertalsregering med Retsforbundet og det Radikale Venstre. Det bragte for alvor Danmark på reformkurs efter de smalle år efter krigen.


Viggo Kampmann (1910-76)

Formand: 1960-62. Statsminister: 1960-62

Viggo Kampmann var som finansminister i Hansens regering hovedarkitekten bag den moderne velf√¶rdstat. Han opn√•ede ogs√• efterkrigstidens st√łrste valgsejr i 1960 med det velf√¶rdspositive slogan ‚ÄôG√łr gode tider bedre‚Äô. Produktion og besk√¶ftigelse opn√•ede hidtil usete h√łjder, og arbejdstiden blev fra f√łrste gang, siden 1920, nedsat fra 48 til 45 timer om ugen.

Jens Otto Krag (1914-78)


Statsminister: 1962-68 og 1971-72

Jens Otto Krag var udenrigsminister, da han m√•tte overtage statsministerposten efter sygdomsramte Kampmann. Udviklingen af velf√¶rdssamfundet blev Krags store politiske projekt, der samtidig blev en udfordring for dansk √łkonomi. Finanserne m√•tte derfor styres stramt for at undg√• tilbageslag.
‚ÄôMan har et standpunkt, indtil man tager et nyt, ikke sandt?‚Äô sagde Krag i 1967. Krag sagde dette, da den socialdemokratiske mindretalsregering m√•tte st√łtte sig til Socialistisk Folkeparti (hvilket han f√łr havde n√¶gtet ville ske). SF ville ikke indg√• i regeringen, men de to partier dannede et kontaktorgan, der hurtigt fik navnet ‚Äôdet r√łde kabinet‚Äô. Krags vigtigste mission i sin anden regeringsperiode var at sikre Danmarks tilslutning til EF via en folkeafstemning i 1972.


Anker J√łrgensen (1922-)


Formand: 1973-87. Statsminister: 1972-73 og 1975-82

Dagen efter folkeafstemningen, der gav tilslutning til EF, valgte Krag at forlade statsministerposten. Til sin efterf√łlger pegede han p√• Anker J√łrgensen, der var folketingsmedlem og formand for landets st√łrste fagforbund. J√łrgensens opgave blev f√łrst og fremmest at forene Socialdemokratiet, der var splittet i tilh√¶ngere og modstandere af EF.

Men der kom hurtigt andre påtrængende opgaver. Det såkaldte jordskredsvalg i 1973 bragte 11 partier i folketinget og gjorde regeringsmulighederne særdeles vanskelige. En smal Venstreregering med kun 22 mandater blev resultatet. Anker blev nu kongresvalgt formand efter Erling Dinesen, der havde fungeret siden Krags afgang i 1972.

Da Anker igen dannede regering i 1975, var landet i √łkonomisk krise som f√łlge af olieprisens himmelflugt. Krav om store besparelser p√• de offentlige budgetter (for at undg√• store underskud p√• statens finanser) blev et stridspunkt mellem partierne. Anker k√¶mpede for at undg√• voldsomme sociale forringelser. For at f√• mere stabile politiske forhold dannede han i 1978 regering med Venstre. Den blev udsat for st√¶rk kritik fra fagbev√¶gelsen, og intern uenighed f√łrte til regeringens fald efter et √•r. Anker fortsatte som statsminister i mindretalsregeringer til 1982, hvor han uden nyvalg overlod det til De Konservative at danne en ny regering.



Svend Auken (1943-2009)
Formand: 1987-92

Efter fem √•r i opposition blev Anker afl√łst af Svend Auken, der blev valgt p√• en kongres i 1987. Svend Auken var fast besluttet p√• at vinde regeringsmagten tilbage til socialdemokraterne. Ved folketingsvalget i 1990 s√• det ud til at kunne lykkes, da han med en valgsejr skaffede partiet 14 nye mandater. Det var imidlertid ikke nok til, at han kunne danne regering, og den borgerlige regering fortsatte. I stedet blev Auken udfordret p√• formandsposten af partiets n√¶stformand Poul Nyrup Rasmussen. P√• en ekstraordin√¶r kongres i april 1992 vandt Nyrup over Auken.



Poul Nyrup Rasmussen (1943-)

Formand: 1992-2002. Statsminister: 1993-2001

Da den borgerlige regering m√•tte tr√¶kke sig, som f√łlge af den s√•kaldte tamilsag, kunne Poul Nyrup Rasmussen danne en socialdemokratisk ledet flertalsregering i 1993. Danmark fik en ny, tiltr√¶ngt start, hvor bek√¶mpelsen af arbejdsl√łsheden stod i centrum. Offentlige investeringer og uddannelse fik sat gang i ny √łkonomisk aktivitet. Arbejdsl√łsheden blev i l√łbet af kort tid mere end halveret, og Danmark fik en st√¶rk √łkonomi, der var fast forankret i EU. Danmark havde ved en folkeafstemning i 1993 taget fire forbehold i EU-samarbejdet som betingelse for fortsat medlemskab. En tilslutning til euroen p√• kronens bekostning kunne dog ikke samle tilslutning ved folkeafstemningen i 2000.

Nyrup mistede sit flertal i 2001. Han blev herefter p√• formandsposten et √•r, men hans internationale interesse drev ham til nye opgaver. I 2004 stillede han op ved valget til Europa-Parlamentet og med mere end 400.000 personlige stemmer, fik Nyrup den st√łrste personlige valgsejr nogensinde.


Mogens Lykketoft (1946-)

Formand: 2002-2005

Mogens Lykketoft var finansminister og udenrigsminister i Nyrups regering. Lykketoft blev valgt til ny formand med det klare m√•l at vinde regeringsmagten tilbage. Et skuffende folketingsvalg i 2005 fik Lykketoft til at overlade posten til yngre kr√¶fter. For f√łrste gang i Socialdemokratiets lange historie blev det partiets medlemmer, der skulle v√¶lge formand og statsministerkandidat ved en urafstemning. Der var to kandidater. Tidligere minister Frank Jensen og tidligere medlem af Europa-Parlamentet Helle Thorning Schmidt. Det blev Thorning-Schmidt, som fik flest stemmer.


Helle Thorning-Schmidt (1966-)
Formand: 2005- Statsminister: 2011-


Helle Thorning-Schmidt skrev historie i Socialdemokratiet, da hun i 2005 blev den f√łrste kvinde som indtog formandsposten. I 2007 blev Thorning-Schmidt genvalgt med 49.926 personlige stemmer, hvilket til dags dato, er det h√łjeste antal personlige stemmer en k√łbenhavnsk kandidat har f√•et. Thorning-Schmidt har i l√łbet af sin tid som formand form√•et at samle Socialdemokraterne og SF til et t√¶t samarbejde.





Historie

Socialdemokratiet har r√łdder helt tilbage i forrige √•rhundrede. Partiet blev stiftet i efter√•ret 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Form√•let var at organisere den hastigt fremvoksende arbejderklasse p√• et socialistisk grundlag.

Siden midten af århundredet havde Danmark været inde i en industrialiseringsproces. Landbefolkningen flyttede ind til byerne og blev arbejdere, og Socialdemokratiet udsprang af kravet om at give denne befolkningsgruppe retfærdige levevilkår og demokratiske rettigheder.

Til folketingsvalget i 1924 blev Socialdemokratiet det st√łrste parti med 36,6 procent af stemmerne, og partiet dannede for f√łrste gang regering med Thorvald Stauning som statsminister.

I hele perioden frem til 1982 har Socialdemokratiet med f√• undtagelser haft regeringsmagten og har dermed pr√¶get den danske samfundsudvikling p√• n√¶sten alle omr√•der. Socialdemokratiet dannede regering fra den 25. januar 1993 frem til den 27. november 2001. Og igen efter 10 √•r i opposition er Socialdemokraterne igen i regering med Helle Thorning-Schmidt som Danmarks f√łrste kvindelige statsminister.



Rosen

De socialdemokratiske partier har en r√łd rose som partisymbol. Historisk set stammer den r√łde rose fra 1970erne, hvor de danske socialdemokrater kopierede det franske socialistpartis bom√¶rke. Det franske socialistparti havde, for at l√¶gge symbolsk og ideologisk afstand til det store kommunistparti, placeret en r√łd rose i den knyttede n√¶ve (kommunisternes symbol), hvilket skulle betyde "socialisme med et menneskeligt ansigt".

Der er mange bud blandt socialdemokrater p√•, hvad rosen egentlig betyder: f√¶llesskab (kronbladene), socialisme (den r√łde farve), at passe p√• de svage (skr√łbeligheden), kampen (tornene), v√¶kst (grokraften), mangfoldigheden (formen), hensynet til naturen (en plante) og kulturliv (sk√łnheden).



Rosen har for Socialdemokraterne udviklet sig grafisk over tiden, hvor rosen nu primært fremstår uden stængel og hånd. I dag er der kun kronbladene tilbage i socialdemokraternes rose.

Mange socialdemokrater er enige om, at den r√łde rose rummer en eller flere fort√¶llinger, som man ikke bare kan slippe. Der er et helt √•benlyst f√¶llesskab omkring rosen, og f√¶llesskaber opst√•r som bekendt af fort√¶llinger, vi har til f√¶lles og kan blive enige om.






Partiets opbygning og love

Socialdemokratiets form√•l er at virke for de demokratiske, socialistiske ideers udbredelse og anerkendelse i henhold til partiets programmer og at fremme √łkonomiske, kulturelle og politiske interesser i overensstemmelse med idegrundlaget.
Som medlem af Socialdemokratiet skal man være medlem af en partiforening. Man kan frit vælge hvilken forening, man vil være medlem af.

Som medlem af Socialdemokratiet har man ret til at:

‚ÄĘdeltage i de politiske beslutninger og i det organisatoriske arbejde.
‚ÄĘdeltage i opstilling og valg af kandidater til politiske og organisatoriske tillidshverv p√• opstillingsm√łder og gennem urafstemninger.
‚ÄĘefter et √•rs medlemskab, at s√łge opstilling til politiske valg til kommunalbestyrelser, regionsr√•d, Folketinget, Europa- Parlamentet og andre n√¶rdemokratiske r√•d. Dog kan der gives dispensation ved generalforsamlinger.
‚ÄĘstille op til tillidsposter i partiet, som f.eks. forenings-, kreds-, og regionsbestyrelser, partistyrelse og delegeret til repr√¶sentantskabsm√łder og kongresser.

Kongressen er partiets lovgivende og i alle forhold √łverste myndighed. Der afholdes ordin√¶r kongres hvert fjerde √•r. P√• de ordin√¶re kongresser vedtages forskellige politiske programmer, ligesom der er valg af partistyrelse og behandling af partiets love.

Imellem de ordin√¶re kongresser afholdes temakongresser, hvor der efter forudg√•ende dr√łftelser i organisationen vedtages udtalelser vedr√łrende temaer fastlagt af partistyrelsen.

P√• den ordin√¶re kongres v√¶lges partiets formand, to n√¶stform√¶nd og partisekret√¶ren. Blandt formand og n√¶stform√¶nd skal begge k√łn v√¶re repr√¶senteret. Blandt de to n√¶stform√¶nd skal der mindst v√¶re en, der ikke er folketingsmedlem eller medlem af Europa-Parlamentet.
























S i tal

Socialdemokratiet eller Socialdemokraterne er med 44 mandater Danmarks n√¶stst√łrste politiske parti. Socialdemokraterne har pr. 1/1-2009 omkring 48.000 medlemmer. Ved folketingsvalget den 15. september 2011 fik partiet 879.615 stemmer, 24,8 procent af stemmerne.

Partiets navn er fortsat Socialdemokratiet if√łlge partiets love, p√• stemmesedlen ved valg og i Folketingets sprogbrug, men siden kongressen i 2002 har det brugt navnet Socialdemokraterne i de fleste andre sammenh√¶nge. Socialdemokratiet har bogstavbetegnelsen A ved valg, men forkortes i andre sammenh√¶nge med bogstavet S.

Partiets ungdomsorganisation hedder Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

Ledelse
Helle Thorning- Schmidt er formand for partiet. Nick Hækkerup og Nicolai Wammen er næstformænd, Lars Midtiby er partisekretær.


Folketing
Ved det seneste folketingsvalg den 15. september 2011 var stemmeprocenten 87,7 pct. Socialdemokraterne fik 879.615 stemmer (24,8 pct.), hvilket giver folketingsgruppen 44 mandater, og Socialdemokratiet er dermed landets n√¶stst√łrste parti.

Kommunalt
Ved det seneste regions- og kommunalvalg den 17. november 2009 fik Socialdemokraterne 30,7 procent af stemmerne, hvilket igen g√łr S til Danmarks st√łrste kommunale parti.

49 ud af 98 kommuner har en socialdemokratisk borgmester.

S i Europa
Ved det seneste valg til Europa-Parlamentet den 7. juni 2009 stemte 503.439 og 21,5 pct på liste A. Det gjorde at S nu har 4 medlemmer af Europa-Parlamentet:

‚ÄĘDan J√łrgensen
www.danj.dk
‚ÄĘChristel Schaldemose
http://christels.dk
‚ÄĘBritta Thomsen
www.brittathomsen.dk
‚ÄĘOle Christensen
www.oleeu.dk
Du kan læse mere om Socialdemokraterne i EU på deres egen side: www.seuropa.dk








Bliv medlem

Indflydelse på politikken

Deltagelse i aktiviteter

Modtag nyhedsbreve

+ mange andre fordele


Landspolitik


Kalender


  Socialdemokratiet Lemvig kommune  |  H√łgevej 14  |  7620 Lemvig  |  23 35 48 97  |  info@socialdemokraterne-lemvig.dk