Billeder fra kongres

Mød os på Facebook

Webleksikon

Vores politik fra A til Ă…

Links

Her har vi samlet en række relevante links

Udvalg

Oversigt over diverse udvalg

Galleri

Billeder fra forskellige begivenheder samles her

Løftebrudsregeringen er en myte

Af Jørn Sand
02-07-2012

Spin. Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal har fået gennemført langt flere af deres forslag, end mediedebatten giver indtryk af. Ud af 315 fælles S-SF-forslag fra før valget går 270 forslag igen i regeringsgrundlaget, viser Mandag Morgens kortlægning. Historien om Danmarkshistoriens største løftebrud er snarere historien om et af de mest vellykkede spin i nyere dansk politik.
af Torben K. Andersen, Mandag Morgen
Gennem de sidste otte måneder er anklagerne næsten dagligt haglet ned over Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF). Det har medvirket kraftigt til en historisk tillidskrise og en så massiv vælgerflugt, at Socialdemokraterne i dag står til det dårligste valgresultat i 114 år.
Oppositionen, de politiske kommentatorer og avisernes lederskribenter har fremmanet et billede af de to partiledere som hr.
og fru Løftebryder, der har været nødt til at bryde næsten alle deres valgløfter for at kunne danne regering med de Radikale.
Men bag billedet af løftebrudsregeringen gemmer sig en langt mere sammensat politisk virkelighed. Mandag Morgens detaljerede kortlægning af de fælles politiske udspil fra S og SF før valget viser, at de har fået gennemtrumfet langt flere af deres forslag, end medierne giver indtryk af.
De to partiledere har ikke bare fået langt størstedelen af deres omfattende reformforslag med i regeringens lovprogram på højt prioriterede områder som beskæftigelse, uddannelse, sundhed, klima, energi og velfærd.
Regeringens økonomiske politik er også langt mere rød end det billede, oppositionen og medierne forsøger at tegne. Derudover er mange af de forslag, som S og SF blev anklaget for at have brudt i ugerne efter valget, siden taget op af regeringen og sat i søen.
Ud af 315 fælles forslag fra S og SF - lige fra talrige store reformer, økonomisk kickstart og vækststrategi til asylcentre, kollektiv trafik og forbud mod købesex - er 270 forslag omfattet af regeringsgrundlaget.
Heraf er 70 allerede vedtaget ved lov eller som et nyt initiativ. Andre 148 forslag er genstand for aktuelle forhandlinger, snarlige reformudspil eller udvalgsarbejde. De resterende 52 forslag er omfattet af regeringsgrundlaget, men endnu ikke sat i søen. Blot 45 af de 315 forslag - 14 pct. - er droppet helt. Men det er disse forslag, der har præget den politiske debat og medvirket til at sende statsministeren til tælling.
Selvfølgelig har de to partiledere også svært ved at bortforklare, at de har skiftet holdning på en række punkter, f. eks. når det gælder velfærd frem for skattelettelser, kickstart af boligmarkedet, betalingsring, loft over elever i klasselokalerne, højere overførselsindkomster, to lærere i de små klasser og mange andre løfter, som de har stillet vælgerne i udsigt. Men dykker man ned i de fælles udspil fra før valget, viser det sig, at de to partier område for område har formået at få langt hovedparten af deres mærkesager omsat til realpolitik.

Løfter indfries skridt for skridt
SundhedsomrĂĄdet er et illustrativt eksempel.
Fra sin første dag i stolen blev den nye sundhedsminister, Astrid Krag ( SF), tæppebommed anklager om løftebrud. Otte dage efter regeringsdannelsen stillede Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde 17 såkaldte § 20-spørgsmål for at høre, hvordan ministeren havde tænkt sig at tackle de mange brudte valgløfter.
De to partier foreslog bl. a. nye lægeambulancer, maksimalt 30 minutters ventetid på skadestuen, gebyrer for udeblivelse fra hospitalet, udredningsgaranti på en måned og afskaffelse af fradrag for sundhedsforsikringer.
I dag godt otte måneder senere er mange af de brudte løfter i al ubemærkethed ved at blive indfriet. Skattefradraget på sundhedsforsikringer og brugerbetaling på kunstig befrugtning er for længst afskaffet. Regeringen har udstedt en udredningsgaranti, som sikrer danskerne en diagnose inden for en måned.
Der er i to regioner indført forsøg med gebyrer for at udeblive fra behandling eller undersøgelse.
Der er afsat 200 millioner kr. til ældre medicinske patienter, og der er skaffet fixerum til narkomaner.
På andre områder er forarbejdet gået i gang. Et akutudvalg skal kortlægge behovet for flere lægebiler og lægehelikoptere. Et andet skal kulegrave strukturer og incitamenter i sundhedsvæsenet. Og et nyt psykiatriudvalg skal frem til næste år arbejde med at bygge fundamentet til en langsigtet plan på psykiatriområdet.
Der er også huller på listen. Bl. a. er forslaget om højest 30 minutters ventetid på skadestuen officielt sløjfet, om end der er igangsat initiativer for at sikre lavere ventetider. Det nationale videncenter for forebyggelse og sundhedsfremme er også droppet til fordel for halvårlige temamøder med relevante faglige eksperter. Forslagene om flere penge til akut behandling af kræft og andre livstruende sygdomme samt gratis tandlægetjek til visse grupper er stadig ikke er sat i værk. Forslaget om individuel forløbsplan inden for 24 timer til medicinske patienter og tilbuddet om sundhedstjek til folk, når de fylder 40, 50 eller 60 år, er helt droppet.
Astrid Krag mener, at de fælles forslag fra S og SF ikke kan bruges som facitliste.
Vi står i en svær økonomisk situation, der gør det nødvendigt at prioritere og tage ét skridt ad gangen. Og jeg prioriterer også ud fra ny viden om, hvad der giver mest sundhed for pengene. F. eks. har sundhedsforskere gjort mig opmærksom på, at der ikke er evidens for, at den model for sundhedstjek, S og SF foreslog, vil give den ønskede effekt. Derfor har jeg lagt den på is, siger Astrid Krag.

Millionærskat i nye klæder
I dag er det nærmest en vedtaget sandhed, at regeringen har overtaget VK-regeringens økonomiske politik, og at S og SF på dette område har lagt sig fladt på maven for Margrethe Vestager ( R). Sandt er det, at Thorning og Søvndal har været tvunget til at sluge efterlønsreformen og acceptere store dele af VK-regeringens genopretningsaftale. Men faktisk har S og SF fået gennemtrumfet store dele af sine økonomiske forslag.
De to partier har f. eks. gennemført en kickstart, hvor der bliver fremrykket investeringer for næsten 19 milliarder kr. over to år. Det nye investeringsvindue, som i skatteudspillet skal fremrykke virksomhedernes investeringer og dermed skabe flere job, er også hentet fra S og SFs økonomiske plan.
To omstridte forslag - bankskatten og millionærskatten - er dukket op i modereret udgave. I regeringens skatteudspil er bankskatten erstattet af en højere lønsumsafgift for finansielle virksomheder. Og selv om millionærskat ikke får sin egen linje på selvangivelsen, rummer reformen fire forslag, der vil ramme borgere i denne ende af indkomstskalaen: Lavere rentefradrag for folk med stor gæld, beskæring af børnechecken for familier med årsindkomster over 700.000 kr., øget beskatning af fri bil samt en omlægning af folkepensionen.
S og SF har også fået gennemtrumfet sine forslag om højere afgifter på cigaretter og usunde fødevarer, højere pensionstillæg og beskæftigelsesfradrag, loft over pensionsindbetalinger, øget skatteinddrivelse fra de multinationale selskaber, en række miljøvenlige afgifter samt skærpet beskatning af løn udbetalt som aktier. Regeringen har desuden planer om at indføre en arbejdsskadeafgift og sanere erhvervsstøtten.
S og SF har til gengæld droppet deres plan om en vækst i det offentlige forbrug på 1,4 pct.
for at styrke velfærden. Nu er målsætningen i stedet en vækst i serviceudgifterne på 0,8 pct.
om året fra 2014 til 2020. Men i sin økonomiske 2020-plan opererer regeringen samtidig med en buffer på 6 milliarder kr. De penge skal bruges til bl. a. at fremme beskæftigelse og vækst, forbedre den offentlige velfærd og bidrage til grøn omstilling. Dertil kommer effektiviseringer for yderligere 5 milliarder kr., som skal bruges til at omprioritere offentlige udgifter - de 5 milliarder, som Lars Løkke har kastet sin kærlighed på og vil bruge til skattelettelser.

To sællerter stjæler billedet
Før valget lovede S og SF massive reformer på uddannelsesområdet. De lovede bl. a. en stor reform af folkeskolen, flere uddannelsespladser, taxameterreform, lavere frafald på erhvervsskolerne, ny fleksibel ungdomsuddannelse, reformer af erhvervsskolerne og professionsskolerne samt et samlet løft på 10 milliarder kr. til forskning og uddannelse, når planerne var fuldt indfaset.
Specielt to forslag på skoleområdet dominerede valgkampen: To lærere i dansk og matematik i de mindste klasser og et maksimalt elevtal på 24 pr. klasse. Lige præcis disse to højt profilerede forslag har de to partier ikke formået at indfri. Men hovedparten af de øvrige forslag på uddannelsesområdet er enten genbet nemført, påbegyndt eller indgår i regeringsgrundlaget, viser Mandag Morgens kortlægning.
Selv om løftet om 10 milliarder kr. næppe bliver indfriet helt, er der begyndt at blive tilført flere penge til uddannelsesområdet. Regeringen vil også måles på, at mindst 95 pct. af en årgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2015. Den har øget ambitionerne om, at 60 pct. - og ikke længere 50 pct. - af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse.
Den melding er nærmest druknet i løftebrudsdebatten.
Der er samtidig indgået aftale om en helt ny læreruddannelse, der skal være med til at løfte folkeskolen. Børne-og undervisningsminister Christine Antorini ( S) er i fuld gang med at planlægge sin reform af folkeskolen til efteråret.
Også forslaget om bærbare computere til elever og lærere er påbegyndt. Arbejdet med den nye fleksible ungdomsuddannelse til unge, der ikke magter en almindelig uddannelse, er også sat i gang. Det samme er arbejdet med flere internationale skoler, taxameterreform samt reformer af erhvervsskoler og professionshøjskoler.

Det glemte milliardhul
På beskæftigelsesområdet lancerede S og SF før valget godt 50 forslag. Fra store reformer af førtidspension, fleksjob, aktivering og kontanthjælp til modernisering af dagpengesystemet, opgør med unødvendige regler og bureaukrati, bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, uddannelse til ufaglærte, øget indflydelse til arbejdsmarkedets parter og ikke mindst det berømte forslag om, at danskerne skulle arbejde 12 minutter mere. Langt de fleste af disse forslag er gennemført, påbegyndt eller en del af regeringsgrundlaget - når man ser bort fra de forslag, der vedrører efterlønnen og seniorers tilknytning til arbejdsmarkedet.
Krumtappen i S-SFs økonomiske plan - forslaget om 12 minutter ekstra arbejde om dagen - spiller en særlig rolle i debatten. Forslaget var designet som et mere ambitiøst alternativ til VK-regeringens efterlønsreform.
Det skulle øge den såkaldte finanspolitiske holdbarhed med 15 milliarder kr., mens efterlønsreformen kun giver ca. 10 milliarder kr.
En markant økonomisk forskel, som ikke har påkaldt sig megen interesse i den brede offentlige debat, men som er helt afgørende for det videre forløb.
Selv om Thorning og Søvndal var nødt til at sluge efterlønsreformen, stod de stadig med et milliardhul, der skulle lukkes. Det forsøgte de at gøre ved at skaffe 4 milliarder kr. i trepartsforhandlingerne. Det udløste nye løftebrudsbeskyldninger og anklager om at lade lønmodtagerne betale to gange. Men faktisk burde man snarere tale om løftebrud, hvis de ikke havde forsøgt at skaffe de 15 milliarder, som de havde lovet i valgkampen.
Mange af de forslag, som har været på bordet i de nu kuldsejlede trepartsforhandlinger - f. eks. øget arbejdstid, social dumping, den danske flexicurity-model, virksomhedernes konkurrenceevne, uddannelsesreformer og social ansvarlighed - er for i øvrigt stadig i spil.

Ro om udlændinge
På energi-, klima-og miljøområdet har den oppiskede debat om betalingsringen domineret den politiske dagsorden. Det har overskygget de resultater, regeringen faktisk har opnået.
F. eks. har regeringen samlet alle Folketingets partier, minus Liberal Alliance, om danmarkshistoriens bredeste, grønneste og længst løbende energiforlig. Den har afsat yderligere 4,1 milliarder kr. til at renovere almene boliger, så de bl. a. lever op til moderne energistandarder. Den har gennemført en ny trafikaftale til 2,6 mia. kr., der bl. a. betyder billigere offentlige transport, nye busruter i yderområderne, nye rabattilbud til unge, flere metroafgange og bedre togforbindelse mellem Esbjerg og København. Og den har afsat 2,5 mia. kr. til investeringer i kloakker, veje og bassiner for at ruste Danmark bedre til mere ustabile og voldsomme vejrforhold.
På udlændingeområdet spåede mange inden valget, at S og SF ville få svært ved at bygge bro til de Radikale. Men sådan er det ikke gået.
De to partiers løfter er langt hen ad vejen indfriet uden dramatik. 24-årsreglen og tilknytningskravet står fast. VK-regeringens pointsystem er afskaffet. Integrationsreformer skal skaffe 10.000 flere indvandrere i arbejde. Og kriminaliteten blandt indvandrere skal ned ved hjælp af mere nærpoliti i de udsatte boligområder, bekæmpelse af bandekriminalitet og øget forebyggelse.
Det politisk ømtålelige forslag om at lade asylsøgere arbejde efter seks måneder ser også ud til at have fundet en løsning, og hele debatten om grænsekontrol, der skabte internationale dønninger før valget, er definitivt lagt død.
Trods de mange indfriede løfter lever debatten i bedste velgående og vil formentlig vare helt frem til næste valg, da VKO har fundet en vælgermæssig guldåre.
Denne artikel er en forkortet udgave en større analyse i Mandag Morgen. Hele analysen kan læses på www.mm.dk, hvor man også kan se den detaljerede kortlægning af samtlige 315 forslag.
tka@mm.dk

Fakta: fakta

Metoden bag undersøgelsen
Mandag Morgen har kortlagt de mange fælles valgløfter fra Socialdemokraterne og SF før valget.
H Kortlægningen omfatter 315 konkrete forslag, der er fremsat i den økonomiske plan Fair Løsning 2020 samt en række fælles udspil som bl. a. Tryghed om sundhed, En ny start for folkeskolen, En aktiv og ansvarlig udenrigspolitik, Danmark har ikke råd til arbejdsløs ungdom, Socialreform - det vil vi måles på og KlimaDanmark 2050 - en energivision. H Kortlægningen omfatter altså ikke enkelte S-eller SF-politikeres selvstændige forslag eller partiernes selvstændige forslag. Derfor kan der være løfter - brudte såvel som indfriede - der ikke indgår i Mandag Morgens kortlægning.
Mandag Morgen har sammenholdt forslagene med fremsatte lovforslag, regeringsudspil m. v. og kategoriseret dem i fire grupper: Y IndgĂĄr i regeringsgrundlaget. Forslaget er en del af regeringsprogrammet, men endnu ikke taget op i en politisk proces.
Påbegyndt. Forslaget indgår i aktuelle forhandlinger, det er omfattet af et snarligt reformudspil, eller der er nedsat et udvalg, som skal kigge nærmere på det.
Gennemført. Forslaget er vedtaget ved lov eller på anden måde ført ud i livet.
Løftebrud. Forslaget indgår ikke i regeringsgrundlaget eller er droppet på et senere tidspunkt.

Relevante organisationer, ministerier mv.
har bistået med afklaring osv. i forhold til enkelte forslag. Samarbejde. Som en del af Berlingskes samarbejde med Mandag Morgen bringer Politiko hver uge en af ugebrevets analyser. Artiklen her er lettere forkortet og kan i sin fulde længde læses i Mandag Morgen.





Bliv medlem

Indflydelse pĂĄ politikken

Deltagelse i aktiviteter

Modtag nyhedsbreve

+ mange andre fordele


Landspolitik


Kalender


  Socialdemokratiet Lemvig kommune  |  Høgevej 14  |  7620 Lemvig  |  23 35 48 97  |  info@socialdemokraterne-lemvig.dk